En have i Harring

Den gamle del af haven på 990m2 blev påbegyndt i 1990. Med efterfølgende tilkøb af jord, senest i 2008, dækker haven nu knap 10.000m2 incl. læbælter og lidt skov.

Haven indeholder pilemark, drivhus samt en køkkenhave opbygget i højbede, som dog efterhånden mest benyttes til planteformering .

I 2007 & 2008 blev haven udvidet så den nu tillige indeholder en frugtlund samt godt 225 forskellige træer og prydbuske, hvoraf en stor del er ret sjældne. Stauder har også fundet vej til haven, med speciel forkærlighed for Dagliljer (knap 150 forskellige), Hosta (125 forskellige), mange Sct.Hansurt, Purpursolhatte, Montbrethia samt en del forskellige græsser. Rustent jern samt betonstøbning er jeg storforbruger af, hviket også haven bærer præg af.

Den ældste del af haven er omkranset af et stendige med pikstensbelagte gange. Haven er forsøgt opbygget så den fremstår i rum, som forhåbentlig på sigt, når den gror til, vil gøre den rigtig spændende.

Jeg nyder havearbejdet, men har dog valgt at plante tæt, så arbejdet ad åre vil begrænse sig. Haven har mange siddepladser hvor jeg kan nyde min kaffe, rigtig gerne sammen med skønne gæster.

Jeg har lidt plantesalg af dagliljer, hosta samt græsser, derudover har jeg banket en lille Bix op..... Hvorfra jeg udstiller mit beton, og hvis jeg er heldig... Sælger jeg lidt... (Se mere under fanen "Bixen")